Firmaprofil

Kraningeniøren A/S er grundlagt af Holger Slyngborg Madsen og Jan Lindberg Larsen

Begge har en lang karriere bag sig med kranløsninger og løftegrej.

Udgangspunktet for virksomheden er den ingeniørmæssige tilgang til området, hvor vi vil hjælpe kunderne til en optimal kran eller løftegrejsløsning, der er dokumenteret og CE mærket.

 

Kranløsninger

Vi tilbyder mere end 40 års erfaring i kranløsninger, programmet er detaljeret og omfatter bl.a. traverskraner, søjlesvingkraner, vægsvingkraner, special udviklet løftegrej, strømtilførsel, radiostyringer og el-taljer. Vor mangeårige erfaring gør, at vi er i stand til at tilbyde udvikling og levering af special kraner med tilhørende kranbane/søjler.

Når der skal investeres i den rigtige kranløsning, er vi til rådighed med vor ingeniørbistand. Vi arbejder i 3D Solid Works og kan derfor levere tegningsmateriale der kan hjælpe med at fastlægge bygningsmål i bygge projektfasen.

Vore kranløsninger leveres i henhold til Maskindirektivet 2006/42/EF.

 

Løftegrej

Kraningeniøren har specialist viden i udvikling af special løftegrej. Alle løftegrejsløsninger leveres dokumenteret og mærket i henhold til Maskindirektivet 2006/42/EF, eller andre normer og regler efter ønske, bla. DNV 2.22 Lifting Appliances June 2013 eller Below-the-Hook Lifting Devices B30.20 – 2010.

Vi har været med til at udvikle løftegrej til vindmølleindstrien både til opstilling og håndtering af dele i fabrikkerne.

Vi tilbyder design og udvikling som en selvstændig ydelse, men vi kan også forestå hele processen med levering af et nøglefærdigt produkt.